Istanbul III

Ciragan Palace Kempinske Istanbul og vejen hjem

Hi lady,

På min tredje dag i Istanbul var min partner in crime og jeg lidt trætte. Derfor havde vi planlagt en stille dag. Vi havde forinden booket et bord inde hos Ciragan Sarayi, også kaldet Ciragan Palace Kempinski Istanbul.

Vi havde booket et bord en uge i forvejen, men hvis I vælger at tage derhen vil jeg råde jer til at booke et bord 2-3 uger i forvejen, for denne oplevelse var virkelig noget i særklasse!

Deres brunch var virkelig vild! De havde alt fra kongerejer til glutenfri og laktosefri retter. Men fedest af alt var det nok, at de havde et dessert rum, som jeg med min kæmpe søde tand selvfølgelig blev nødt til at filme!

Inden vi skulle mod lufthavnen havde vi 2 timer til at udforske Istanbul. Vi valgte derfor at sætte os på den asiatiske side af byen ved at tage en færge hen på den anden side.

Her sad vi foran Kiz Kulesi, hvilket var virkelig hyggeligt og en klassisk tyrkisk oplevelse. Vi fik nemlig serveret vores tyrkiske te med simit, mens vi sad og nød udsigten.

Alt i alt var det en fantastisk miniferie med en masse oplevelser, som jeg fik oplevet på kun tre dage.

Det er helt klart en by jeg vil vende tilbage til igen og igen.

Stay tuned <3

Your Lady, Nil