Fenerbahce’s Kamp

Gaven i at være spontan!

Hi Lady,

Jeg er lige vendt tilbage fra 24 forrygende timer i Istanbul. Min partner in crime og jeg bookede hotellet og flyet 3 timer før afgang, da vi egentlig havde planlagt at opholde os i Antalya de sidste par dage inden hjemrejsen.

Vi købte billetterne til Istanbul, fordi vi så at der var en fodboldkamp mellem Fenerbahce og Bursaspor, som vi gerne ville opleve.

Vi ankom til Istanbul kl. 9 om morgenen, og tog derfra på Huqqa (adresse) for at få os en god morgenmad. Efter en lækker morgenmad (se morgenmaden på min Instagram profil under højdepunkter) tog vi ud for at udforske Istanbul, fordi kampen først var om aftenen. Vi fik set Ortaköy, Üsküdar og endte i Kadiköy, hvor vi også havde booket et hotel værelse.

Vores hotel lå 10 min. gågang fra Sükrü Saracoglu stadion, som er Fenerbahces stadion. Her stod en masse fans allerede klar, og heppede selvom der stadig var timer til kampen.

Inden kampen startede udstyrede vi os med fodboldtrøjer fra Fenerium (hvis du ikke vil have dem figursyede, som de er til kvinder, vil jeg råde dig til at købe din fodboldtrøje fra herre afdelingen).

Vi tog ned til stadion 2 timer før, hvilket var ret godt kunne jeg se, da det vrimlede med mennesker.

Endelig kom vi igennem sikkerhedskontrollen, hvilket røvede mig mine powerbanks (ak ve!) og min parfume, da man ikke må have hårde og større genstande med ind til kampe af sikkerhedsmæssige årsager.

Stemningen i stadion var dog spektakulær! Det var så fantastisk at være en del af noget større, og høre alle heppe i ønsket om det samme.

Jeg fik en virkelig fed oplevelse ud af at stå og heppe med publikum, og kampen endte 2-1 til Fenerbahce, hvilket selvfølgelig var prikken over i’et.

Jeg sidder nu med en hæs stemme og fyldes med energien jeg oplevede, hvilket jeg med sikkerhed skal prøve igen!

Jeg er ikke spontan mht. rejser normalt, men ved at prøve dette har jeg fundet ud af at spontanitet er godt og jeg fik det set mere som en gave selv om jeg havde sommerfugle i maven hele vejen derhen og vejen hjem. 🙂

Your Lady, Niil